User:Veni-vidi-vici
Veni-vidi-vici is on it! Veni-vidi-vici 18:15, 3 March 2006 (UTC)
Survival of the survivors
Irreversibel historie: Åkerbruk, prestevelde, militæraristokrati, verdenskrigene, merkantil overklasse
[Hos] Kierkegård: ikke viktig jeg tror det men jeg tror det
Skade din neste: Også aa skade deg selv. Du fragår din medmenneskelighet.
Hjernen frembringer den fysiske verden.
[Empirisme] ørkesløs debatt. Newton, Darwin, Einstein = hundreårs–filosofer (pluss/minus)
Virkelighet er et sosialt fenomen
Gud, som kendt, lyver ikke, drikker sig ikke full, går ikke med piger og spiller ikke med terninger [God doesn’t play dice – Albert Einstein]
”Vivre est une chute horizontale” - Jean Cocteau ”Opium”
”Vi kommer ikke nærmere verden enn våre begreper” - Niels Bohr
”Esse est percipe” - Berkeley
Med ågerbrugets ondførelse bliver verden syklisk
Hele vitenskapen er en jakt på symmetri
Naturen kjenner kun til uorden
Eteren, Gud og den ytre verden lever en diskret eksistens
Hvis vi forstår tingene, kan vi manipulere dem
Psykologisk (sansede) verden: Farge, form, lyd
Virkeligheten er fundamentalt ubestemt, indtil vi kommer til
De svar vi får er avhengig av de spørsmål vi stiller
Hjernen, ikke blot sanser, den korrelerer
[80] overgangen mellom bevisste og ubevisste handlinger er glidende
Sex, angrep, flukt osv. Det er ikke det bevidste ”jeg” som gennemfører et samleie, spiser en frukt osv
[81 - Vanskelig]
Psykiatri: Discontent – discomfort – disease – disability
[94] At vinderne i virkeligheten er dem, der ikke følger reglerne, er en ilde hørt sandhet
[95] I ”virkeligheden” - whatever that is – er der ingen egør eller dæmoner, blot et system der gennem tilpasning har lært at tage sig af kriser
Vi har vænnet os til at ignorere […] armbåndsurets tryk mod håndleddet
The social act is all
[p. 100] Den ytre verden er neurologisk funderet
[101]!?
Vi er religiøse analfabeter
[102] Urmenneskets eksistensielle problematik: Mennesket er et dyr, og dog, ikke et dyr. Liv kommer før eksistens
[103] Den der kan male, kan også male over
I de fleste kulturer, som krever et ydre forsvar, er kvinnen bytte og ejendom
En vis eremittisme kunne altså tænkes at være anbefalelsesværdig
Verden er foreningen mellom en gud og et menneske
[113] ikke at spørge længere, end der er meningsfulde svar
Hesiods aldre: Guld – Drømmetiden, Sølv – Matriarki, Kobber – Heltene, Jern – ”dyder” som holder verden sammen glemmes (Gud – Hermes, Helt - Odysseus)
[116] Kunsten bliver ”naturalistisk” rent tapet. Vi kender visen: Magi er primitiv naturforklaring, og religionen garant for etikken. At dette i mindre grad synes at være tilfældet, jo længere vi går tilbage, passer naturligvis fortrinligt med vores selvkongratulatoriske historiebegrep
Magi => Religion => Filosofen => Videnskaben
Marxistiske mentalhygiejne
Stoicismen: Det altavgjørende at ikke miste sin sjel
[117!]
[118] Den merkantile antikultur
[Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del II: Det Overnaturlige, kapittel 4: Guds stige ( s. 116 til s. 119):]
Kunsten bliver ”naturalistisk”, rent tapet. Vi kender visen: Magi er primitiv naturforklaring, og religionen garant for etikken.
At dette i mindre grad synes at være tilfældet, jo længere vi går tilbage, passer naturligvis fortrinligt med vores selvkongratulatoriske historiebegreb. Først kommer magien, så religionen, derpå filosofien, og endelig Videnskaben.
At bemeldte videnskab slås med de samme problemer som forrige tiders filosoffer, og som kun synes at kunne finde deres løsning i overvejelser, der lyder betænkeligt religiøse, er naturligvis ikke specielt gode nyheder for den marxistiske mentalhygiejne. Det overnaturlige er altså lidt henefter ”fantasi”, den er skam god nok, så lenge den ved, den er det, og holder sig inden for visse grænser.
Det er da også en kendsgerning, at etikken spiller en vigtig rolle i religionen, ja den har ikke blot sin oprindelse dér, men er, som vi har set, meget vanskelig at begrunde anderledes. Denne moral er imidlertid markant anderledes end den vi kender.
Den beskæftiger sig nok formelt med at opretholde samfundsordenen, men denne orden anses for universel. Der er altså for så vidt ingen væsensforskel mellem en naturlov og en juridisk lov, begge er udtryk for den menneskelige bevidstheds ordnende indflydelse på kaos, konceptualisationen, hvad enten denne nu opfattes som kontinuerlig og afhængig af det daglige offer eller efterhånden glider tilbage i urtidens tåger som skabelsesberetning.
Ægypterne kalder dette Maat, og det er den, den førnevnte Hybris forsynder sig imod (med Nemesis som konsekvens). Ethos betyder karakter, og i videre forstand at være tro mod den egenart, der giver os en plads i verden, ikke uddelegeret af en statsmagt, men af selve de kræfter, der manifesterer sig som verdensordenen.
Det var måske det, der foresvævede oplysningsfilosofferne, når de talte om en Natural Law, der gjorde det legalt at sætte sig op imod den øvrighed, der ignorerede den - det, som hos os er blevet udvandet til Menneskerettighederne. Vi har omtalt det i forbindelse med stoicismen, det altafgørende i ikke at miste sin sjæl.
Som man vil se, står denne moral i en skærende modstrid med vores, som blot er en doven lovlydighed. ”Menneskerettighederne” er således et barn af liberalismen, som er en ”frigørelse” af (økonomiske) kræfter.
Den hensynsløse tiltusker sig visse frynsegoder, mens resten går til bunds. Samfundsgoderne er med andre ord ikke et fideikommis forvaltet af en overklasse.
Det var dette system, Sovjet forsøgte at vende tilbake til, et eksperiment, der var dømt til at mislykkes. Børn er børn.
Hvis man fortæller dem at de skal spise op for at få desserten, er maden dermed en gang for alle blevet negativ. Når profeter og filosoffer taler om jordens forbandelse, er det nok i høj grad udtryk for en medfødt dovenskab hos denne profession.
Arbejdet er opfundet af industrialisterne for at forsvare de fængsler, som nu om stunder hedder ”arbejdspladser”. Når vi kalder livet arbejde, behøver det jo ikke at være tåleligt, leve kan man i sin ”fritid”, hvor man følgelig ikke kan foretage sig noget fornuftig, andet end at købe.
Dette er det moderne offer, når vi udfører den rituelle handling i stormagasinerne, vil den store Forbrugergud se i nåde til os og gøre os lykkelige. Og så længe består den merkantile antikultur.
Det fine er altså ikke at udfylde sin plads - det er håbløst gammeldags - men at have en større bil end nabøn. Socialisme er med andre ord et kulturfænomen, som er ganske uforståeligt for barbarer som os.
Den ”demokratiske” frihed kommer således kun de økonomiske tyranner til gode, som så kan instruere folkeskolelærerne om at harcelere over fortidens ”ufri” samfund. Sandheden er naturligvis, at i et samfund hvor alle har deres plads, er der plads til alle.
Forskellige mennesker har forskellige evner og forskellige behov. Hvis ordet ”lykke” skal have nogen betydning, må det være at få lov til at bruge sine evner og få tilfredsstillet sine behov.
Disse to er og bør være ganske uafhængige af hinanden. Nogle mennesker har stort set kun evner, andre kun behov.
Selve begrebet ”løn” er sygt. Samfundet har en forpligtelse til at opfylde sine borgeres basale behov (tag over hovedet og mad på bordet, ikke psykoanalyse) ganske uanset, om de har evne eller inklination til at bidrage med noget.
Tilsvarende har den, der får lov til at gøre det, han kan, som ”ligger for ham”, ikke behov for yderligere begunstigelse. Når det virker anderledes, er det, fordi arbejdet er blevet en pest, fordi alle er slaver, der drømmer om at blive herrer, hvorfor vi skiftes til at opvarte hinanden med et stift smil.
”Synd” er altså i religiøs (ikke kristen) forstand simpelt hen det, at vi (rent kognitivt) skaber en pervers verden. Synderen bliver en kræftsvulst i stedet for et organ.
Han sætter sig fast i universets tarm, og det er heri, vi skal se hans bekymring for sin skæbne efter døden, ikke, at han går glip af nogen hinsidig belønning, men at han er faldet af livets karrusel, hvis motor er i underverdenen. Det falder naturligvis uden for denne bogs provins at give et bud på en moderne politisk filosofi, ligesom det ville være absurd at foreslå indførelsen af et antikt samfundssystem - det har det sovjetiske eksperiment vist os.
Menneskene er ikke, hvad de har været. Vi må altså gå meget forsigtigt til værks, hvis vi ikke skal udskifte et (trods alt) rent økonomisk diktatur med et værre.
At vi ikke med en liberalistisk økonomi kan overleve som civilisation, turde være indlysende (når f.eks. industriens repræsentanter skal tage stilling til miljøspørgsmål). Da al autoritet i det moderne samfund yderligere er opnået gennem korruption og derfor ifølge selve sin natur er korrupt, er det ligeledes svært at se, hvordan nogen autoritet kan persistere.
Autoritet hænger naturligvis ubrydeligt sammen med ansvar. Den, der vil påtage sig ansvaret, kan man give en vis autoritet, men ikke via det
korrupte politiske system. Løsningen synes altså at ligge i en drastisk decentralisering. Det synes da også et være den vej, det går, ganske uanset, hvad folk i jakkesæt fantaserer om bag lukkede døre.
Overalt dukker frihedsbevægelser op (det hedder ”terrorister”, din idiot!), som kræver mulighed for (mon ikke ”ret til” snart kan gå af med pension) at leve med deres eget kulturelle særpræg uden hensyn til de multinationale selskabers salgstal. Og så er der angiveligt unge mennesker, der ikke kan finde barrikaderne!
Her skal vi dog begrænse os til at konstatere, at en kultur som Ægypten ikke nødvendigvis var en overtroisk slavestat, selv om ægypteren naturligvis står et eller andet sted imellem det forhistoriske gudemenneske og vor egen tids dresserede bavian. Dermed bliver han en kilometersten på vejen tilbage til Det Overnaturlige.
[120] En genstands me er ikke dens transcendente natur som modsætning til dens fremtredelsesform, men i lyset av den.
[127] Transcendens er descendens
[130] Den 5. dimensjon: Aktualisation
Religion – mysteriereligionene [mellom de to] – filosofi
[138] […] en projektion i tid skabelsen er ikke primordial, men subliminell
Mysten: skuet ned i tilværelsens grund
[145] Metamorfosen er den religiøse opplevelse
Dionysos-kultens formål: Å forene de kognitive delene av hjernen med de dynamiske
Higen etter guldaldermennesket, påvirket av jødisk mystik
Levende religion: voldsom ritus. Død religion: Jødedom, Kristendom og Islam
Når vi har lært å tie vil vi forstå å lytte.
Nietzsche om Dionysos: Sensualitet og grusomhet. ENW: Ømhet og strenghet.
Anamnesen – menneskets instinktive kunnskap og higen etter kunnskap om det oversanselige
[157] Sandhet er tankeløshet
[158] Videnskabelighed er ikke at sige noget med mindre andre har sagt det først
Sadomasochisme er pattedyrsseksualitet
Sex: Dyst vs. drift
[169 SITAT]
[172 SITAT]
Ikke-emosjonell kjærlighet
[175] er findes kun negative følelser. Positive følelser er idéer
[255] Hvor mange av os har rent faktisk overvejet det absurde i sammenblandingen af moderne videnskabstro og en moral, der bygger på en to tusind år gammel menneskeofring.
[257] […] omskærelsen (den virtuelt virtuelle kastration)
[258!?] afmagtsfølelse og kausalsprinsipp
[258 SITAT]
evirater: virtuelt kastrerte
[259] […] herren forlod kvinnen i buret. Verden: lengselen holder den i gang.
[261] Hroar og Helge [Jf. Moses, Jesus osv.]
Måter å lese Tora: i) Peshet ii) Derash iii) Remez iiii) Sodh
[262] Qabbala er først og fremmest en tankegang. Folk der stormer rundt for å unngå blodpropper skal ikke nødvendigvis et sted hen.
Men alt er fortolkning
[Qabbala] er det språk, entiteterne taler
[…] da Mirjam af kønspolitiske årsager ryger ned tager Jesus hendes plads
Josef er sex-slave
[265] Jesus er quaddiqen og caddiqen præstinden i templet
Religion er transcendens af selvet. Alt annet er carco cult.
[266] spekulativ regning
[269] Så lenge vi sidder på låget kommer trolden ikke op
[Parmenides]: det værende er, og det ikke-værende er ikke
Sanseverdenen er en skygge, ikke af en ydre verden, som den er et spejlbillede af, men af dynamikken bag denne
[280 FEIL?] woman => women
”Jeg er den som de kalder Livet og som I har kaldt Døden”. Mere presist kan kristendommen næppe karakteriseres
[283] Sitat]
[284 ANDRE SETNING!?]
De lænker, hun bærer, er for intet at regne mod dem hun har sprængt, og derfor er alle dører sprunget opp for hende
[285] gnosticismen [er] i selve sin kerne empirisk
[285] alle bokreligioner: avseksualisering
[286!?]
[287 ANDRE SETNING!?]
[287] Så forteller vi vittigheder, som soldaterne i skyttergraven, og overlader Gud, Konge, Fædreland til et parlamentsmedlem med podagra
[287] Gnosticismen […] var og er - en procedure
[287] Den døde sandhed er en løgn
[294 SITAT]
[296] […] strebe efter at vende tilbake til den naturtilstand, der er mere socialistisk end socialismen.
[297] […] søge de styrende principper i de mest uforanderlige sfærer
[303] Guddommelige par: Apollon – Artemis, senere Zeus – Hera
[OK tom 4!]
[308] der er grunnlaget for vår kulturs mest udbredte neurose, følelsen af at være levende og sårbar i en død og ufølende verden
[309] Af alle menneskets ideer er forestillingen om den bevidste ondskap den mest skadelige […]
[322] den ydre verden kan vi godt glemme, eftersom det er ret umuligt at erkende noget dr er principielt uerkendeligt
[323] jeg er død, gir ikke mening på nø språk
[338] oplevelsens grund er ikke verden, men oplevelse
[338] verdener er accidentielle
Personlig frelser => også en personlig frister
Astral projektion = nær døden-opplevelse
[352] Kirkens kamp er mere end noget andet opgøret med Kvinden
[356] Den personlige [virkelighet] er temmelig underlig
[356] Det overnaturlige er menneskets natur
Verden er organisk, mennesket er en biologisk maskin, alt er en livsytring, kognitiv atferd
[358] Vi har ingen grunn til å føle oss ensomme, verden er full av oss
[358] […] så er dog mennesket evigt, så sandt som tiden er et af dens påfund
[358] flott dikt!
[364] Konceptualisationens motivation => død, ytre verden
PFC, når mindre aktiv, underverdenen kan besøkes
Mysteriereligion => [pil betyr (præsteskab)] kulturreligion
Kvinden: verdens åbne mund
[372] I feudalsamfundet forekom krigerkaldet mere end noget andet at være den mandlige selvforglemmense (i det hengivelsen var det kvindelige). Ridderen kæmper dog ikke for egen vinding, men for ”retfærdighet”.
[373] Adel; en foredling av en militær overklasse
[378] Flavia Anderson
[378] […] ligesom i halvfjerdserne, hvor senkapitalismens sidste dages hellige lå vågne ved tanken om, hvilke prefærencer der var politisk korrekte
[382] De pæne unge mennesker, der stiler imod et embede, idet de omhyggeligt undgår enhver reel kundskabstilegnelse, indgår kærlighedsløse parforhold og generelt lever en ørken av en tilværelse, kun afbrudt af orgier af høflig evnesvaghed, såkaldte ”fester”, leder ikke tanken hen på menneskelige væsner, således som de møder os i kulturhistorien, men i bedste fald på en human form for svineavl.
[387] Men kunstens primære oppgave er
[393] I do not mind a blow that soothes the heart!
Athenas vær = kosmos
[396] idioterne æder konfirmandversionen
[408] sitat
slangen: phallos, skytos, chiton (peplos)
[411] Ingen bryder sig om at få ødelagt sin barndoms bibelhistorie
[415] På et tidspunkt oversætter vi ikke længere den engelske bog, vi låæser den og tænker over den i det sprog den er skrevet på
ord = symboler
tingenes kognitive psykodynamik
sitat [429]
[430] Demokrati var (seksuel) tøjlesløshed
Natverden = kannibalisme
jødesvinet er blevet erstattet av den islamske terrorist
the fabric of the conscious universe
[443]!! DET HØJE ORD Polemikk første 5 sider
sitat x 2
[452] epistemologisk konspirasjonsteori
masken og speilet
som alle sande uhyrer æder kirken sine egne unger
[Kristendommen], verdenshistoriens største katastrofe
[453] leseliste
[483] [...] kristendommens fordom, idet esoterisk viden af enhver art forkastes, og det allestedsnærværende seksuelle element fordømmes
[522] Det er de pæne, lovlydige mennesker der begår massedrab
[522] sitat
Punkt s [528]
[542] Mennesket kan lige så lidt leve uden historier som uden virkelighed - det er ét og det samme
[543] [...] myten i eventyret, og ritualet i myten
[550] sitat
[552] BLAKEsitat
[560] Krigerkaste => hofadel (uansvarlig)
Aristoteles oppdro Alexander, Senaca prøvde å oppdra Nero [(hvis dette fungerer vil "materialismens magt" være brutt)]
[564] konkurranse og samfund forbliver naturligvis modsætninger
[563-565] SITAT Historie, agitasjon
[574] Det er historiens lektie, at hvis vi ikke tåler løver, får vi hyener
[575] [...] en regulær pseudovitenskap, spiritualismen
[575] FEIL!
[579] Religion er først og fremmest en teknik, med mytologien som støttepedagog
[580] Liberalismen har spillet fallit, mens sosialismen, hvor den slog igennemm, udviklede sig til det "uhyre" den bekeampede [...] enhver revolution må ta utgangspunkt i det enkelte menneske
[580] sitat
[581] dyrets selvoppofrelse, en verdensfrelse, der bygger på forståelse
[581] sitat
[582] sitat
[583] midlet vanhelliger målet
[584-585] sitat
[584] vi er frie, fordi vi velger vårt slaveri, uforfærdede
neurologisk syndrom: ufuldstendigt udviklet præfrontalt cortex
[596] sitat
[597] Heller ikke [Adelsmannen] er fri, men determinanten i hans liv er livet selv
Udviklingen, den trettende fe
quedhesh[æ = a+e]n = mænaden= romerinden = jomfruen
[599] Før maskinen var der ingen distinksjon mellom liv og arbejde
[602] [...] vor epoke er hermetisk
[602] [...] Derfor er transcendensmidler også altid murbrækkere [...]
[608] sitat Parmenides
[608] FEIL!
[614] Cæsar: He is a dreamer; let us leave him: pass
[622] sitat
Homoseksualitet [er ikke lik] "fejlslagen libidinøs udvikling"
[626] Intet er så fredløst i et borgerligt samfund som menneskenaturen
Høyhusets etasjer fra oven og ned:
Mennesket fødes her
Animisten
Totemisten
Chimpansen
Lungefisken
[626] Verden [...] er et bevidshetsfænomen [626] [...] de, ekslusivt naturlige verden er en naivisme [626] SITAT! [634] Vi er kognitive jomfruer [652] Sitat! kawwana [meditasjon!?] [653] hæmning, som vi har set, er nervesystemets grundlåeggende princip [...] [653] Sitat - kommunikerbar mening [653] [...] Vor tids altfortærende sygdom er seksualangsten [655] sitat [656] sitat [667] feil? skal, en (øverst) accept og forståelse [675] sitat [677] sitat
SITATER
[228] Det kan forekomme oss en vigtig distinktion, om denne "forløsning er personlig eller komisk, men i en verdensoppfattelse, hvor kosmos i meget reel forstand er det enkelte menneske, er den mindre vigtig.
[258] Verdens motstand er med andre ord vores motstand. Magien skal altså ikke ses som endnu en snedig måde at tvinge naturen på, men tværtimod et middel til at gøre mennesket til en del av naturen, som det var engang.
[283] Materialismens største problem er, at den motsier sig selv ved at glemme det fysiologiske grundlag for al erkendelse. Verden er ikke fundamentalt en matematisk formel, men et organisk behov. [Sett Avsnitt] Derfor kan den heller ikke forstås gennem akademisk afstandstagen, men kun ved lidenskabelig deltagelse. Man kan ikke lære at transcendere (udelukkende) af en bog, mere end man kan lære at trække vejret.
[286] Han glemmer at beskytte sig og smitter sine elskerinder med en udødelig sygdom, som vi gerne ser som et fromt håb, men ikke som en frygtelig fysisk realitet. [Avsnitt] Det hele bliver så ubehageligt virkeligt, når the deal jo netop var, at vi kunne beholde vores "tro", så lenge vi insisterede å det uskadeligt symbolske ved hele affæren. Selv har jeg aldrig kunnet se meningen med voksfrugter.
[294] Nøgent og forsvarsløst, af en klimatologisk katastrofe bragt til udryddelsens rand, fik det en tjener, intelligensen, som endte som dets herre. Udstyret med en evne til at sortere korn fra småsten lod det sig grive af en besættelse med hensyn til at sortere universet.
[408] Den sunde seksualitet er, som vi har set, opfundet af kirken og blot videreført af psykoanalysen? Og ligesom der kan være noget manende ved synd, kan tilsvarende udlægninger af den "infantile" seksualitet (som man naturligvis må forvente af infantile kulturer) have en pædagogisk effekt.
[429] En sådan umiddelbar agressivitet er aldrig ondskabsfuld, men er blot udtryk for et menneskes evne til at tilfredsstille sine behov. Når driften er så stærk, viser den sig imidlertid som noget mere end blot og bar behovsopfyldelse, og kan som sådan næsten være altruistisk eller i det mindste selvudslettende.
[443] Vi er vel efterhånden nået [norsk: nådd] til den erkendelse, at der snarere er tale om, at vores hverdag er en "hæmmet" udgave af den konceptualisation, hjernen helst vil udstyre os med. […]
[443] Hvis det ikke var, fordi seksualiteten var kongevejen til det overnaturlige, ville der jo ikke være noget farligt ved den, og der ville ikke være nogen grund til at advare mod eller rase over, hvilken parringsdans voksne mennesker har valgt.
[458] sitat (slutt?)
[513] Konceptualisation er definition, afgrænsning, idet enhver idé kan siges at være defineret ved sin komplementære definitionsmængde, alt, hvad den ikke er.
[522] Vi vender os med andre ord på forhånd bort fra verden med afsky, vi ser aldrig denne selv for skyen af skilte, og derfor opdager vi aldrig, at jungelloven ikke er selvopretholdelse, men selvopofrelse. Dyr er ikke i besiddelse af noget ego, der kunne gøre dem til egoister. [Afsnitt] Alturismen er med andre ord det dyriske i os, noget, man aldrig vil få denne verdens Møllehaver og La Vey'er til at forstå. Liv eller eksistens er kærlighed, og kærlighed er smerte, men også glæde.
[541] Feil
Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del VIII: Gnosis, kapittel 10: Musik (s. 550): 550 Vi er kommet en lang vej. Det Overnaturlige er så gammelt som Mennesket, på en måde er det Mennesket, den mystiske kraft, der står bag den konceptualiserede verden. [Avsnitt] Det er det paradoksale ved vores eksistens, at vi på én gang står i og bag verden. Dette er uacceptabelt for hjernen, hvorfor den spalter verden opp i iagttager og iakttaget, og siden iagttageren i aktiv og passiv. Den aktive iagttager bliver da (det filosofiske begreb) Gud, i praksis til det grundlæggende, eksistensbefordrende liv i alle ting, ånd. I den religiøse oplevelse bliver de to atter ét, det menneskelige og guddommelige. Dette er den dybeste betydning af det moderne udtryk "tro", ikke adhærens til en dogmatisk konstruksjon, men den betingelsesløse, og derfor viljeløse hengivelse til det guddommelige, der somme tider kalles Kærlighed. Personligheden transcenderes, det, der bestemmer vores forhold til en ydre verden, der ikke længere er ydre.
[575] feil
Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del IX: Meros, kapittel 5: Antikrist (s. 580): [580] Idealerne er de samme, "folkeviljen", den retfærdige krig, etc. Tilbage er kun spørgsmålet: Where do we go from here? For det første ville det jo være rart, hvis vi kunne lære af vore fejltagelser. Liberalismen har spilt fallit, mens socialismen, hvor den slog igennem udviklede sig til det "uhyre", den bekæmpede. Det er fristende - for den fantasiløse en forudsætning - med disse helhedsløsninger, men deres track record er ikke god. Har vi lært noget, må det være, at enhver "revolution" må tage udgangspunkt i det enkelte menneske. På denne måde ændrer vi ikke noget overnight, men alternativet er brutale og kortlivede provisoriske regeringer. Alt dette krever naturligvis en grundlæggende tro på mennesket, som pøterne hidtil har været ene om. I mellomtiden risikerer vi at blive løbet over ende ag "historiske" kræfter. Årtusindskiftet var næsten en skuffelse, vi havde ventet noget lidt mere dramatisk. Så kom det: [feil; stor A?] angrepet på World Trade Center - et ganske umiskendeligt tegn, må man sige. Wagner beskriver situasjonen admirabelt, som en uhyre vulkan, der af og til sender en røgsøjle i vejret, "als feurige Vorboten". Der er dog ingen fare på færde: Ved det næste hofbal vil "terrorismen" kunne udstilles i bur og lænker. Imens afventer generalen den fjendtlige hærs ankomst, men mødes kun af Nacht und Nebel fra sine egne kanoner. Artilleriet er imponerende, når en tilfældig landsby i et tilfældig land går opp i røg, men vi ved jo godt at Fjenden ikke var hjemme - han er for evigt hic et ubique og derfor uden for vor rækkevidde, hvor mange pressekonferanser vi end indkalder til. Han er ikke længere en stat, vi kan møde på slagmarken, men individet, der ikke lader sig imponere af demokrati og udvikling, men afryster massevirkningen med slående kraft, desperationens Notung. Vi kan ikke sanktionere hans raseri, men når vi kalder det uforståeligt, arbejder vi free-lance for propagandaministeriet. Spørgsmålet er således ikke længere, hvordan mennesket skal befries, men hvordan denne befrielse undgår at blive altødeleggende. […]
[581] Religionen represænterer et forsøg på at komme om bag den fænomenale virkelighed, men ikke som i naturvidenskaben, hvor vi bag spejlet finder et spejl. Det er den besynderligste selvmodsigelse ved det såkaldt materialistiske verdensbillede, at den verden, vi søger bag sanseverdenen, bærer alle sanseverdenens kendetegn. Dermed bliver dualismen en blot og bar reduplikation, omtrent som når vi opfatter den overnaturlige fænomenologi som udtryk for (endnu) uerkendte naturlove, de fristende skjulte variable. Naturligvis er der kun, hvad vi kan se, for - som Berkeley indså - at være er at blive set.
[582] At finde motivet til verden og at opretholde, eventuelt genoprette forbindelsen til det, er religionens opgave.
Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del IX: Meros, kapittel 5: Antikrist (s. 583-585): [583] Desverre kan jeg ikke levere nogen almægtig Gud foroven - eller forneden - men det betyder ikke, at der ikke er en etik i alt dette her (en skjult dagsorden - tænkte vi det ikke nok!). Det er imidlertid ikke nogen traditionel pegefingermoral, den er uhyre pragmatisk. Hvis man vil omgås løver privat, er der ting, man ikke gør. Himlen er velsignelse, hvorfor himlen er lukket for den selvgode (that leaves out the Christians). Man gør ikke vold på en maskine, hvis man ønsker at have glæde af den, kanaler graver man, man lader dem ikke tilsande. Denne ”moral” kan vi naturligvis ikke undgå at få med ud, når vi forlader templet, hvis de, har de fornødne hjerterødder, for at den skal være effektiv over there. Vi giver hellere end tager. Vi er ikke bange for at blive for fattige, men for at blive for rige. Når vi betragter det kyniske samfund, ønsker vi at styrte tyrannerne. Men vi har ingen Juggernaut-agtige helhedsløsninger, som efterlader afhuggede lemmer. Midlet vanhelliger målet. Det betyder dog ikke, at vi er uskadelige. Vores moral udspringer ikke af angst for næsten, men af kærlighed til ham. Vi vil ikke dræbe for et princip, men nok for at redde et barn. [584] Derfor er vi også gode krigere, men elendige soldater: Vi tager kun imod ordrer fra vores hjerte og udfører dem ikke uden vores hjerne. Vi er frie, fordi vi vælger vores slaveri, uforfærdede. En kvinde, der elsker en mand, er en slave af ham, en mand der elsker en kvind, en slave af sin kærlighed (moralens vogtere vil have bemærket den lille forskel, ja – hunde er ikke katte). Kun den ligeglade, meningsløse er fri. Enhver dynamik har sit objekt, og derfor er enhver kraft en forpligtelse. Jo stærkere vi er, jo mere bundne er vi. Svage og dumme, mennesker kan ligesom børn tillade sig en vis frihed, men den stærke og indsigtsfulde er bundet af, hvad han ser, og kan virke. Som svage og evneløse hader vi den stærke, det vil sige den begavede og af sig selv forpligtede. Men det har ikke altid været sådan. Engang vrimlede verden med bønder og krigere, præster og skjalde, tømrere og smede, som alle var Det Højeste Væsen, på deres egne premisser. I en verden regeret af lommetyve er vi ansigtsløse maskinslaver. Alt, hvad vi kan håpe på, er, at ingen kan noget, vi ikke kan. Vores ”kritiske sans” har ikke noget med smag at gøre, kun med at holde de irriterende intellektuelle springfyre nede. Uden MEROS – vores del, plads, lod eller stilling – er vi ingenting, eftersom det er den, der gør os virkelige. Uden den kan vi kun trøste os med, at vi ikke er alene, de andre er ligesom vi, det vil sige: Ingenting. I Huset bliver forkælede middelklassepiger tempelslavinder. Det er en gru for borgerskabet – ja, men slaveriet i et supermarked, som ”ansat” at være underkastet en autoritet, der intet har med kærlighed, sex eller liv at gøre, er en gru for os. Vi må altid spørge, om våre herrer vil dø for os – men de herrer, vi har, er stympere, der ikke engang tør vise deres ansigt, men gemmer sig bag en stemmeseddel. Det afgørende må derfor være, at vi selv kan vælge vores autoritet – og det forudsætter naturligvis, at den har et ansigt. Hvordan kan jeg give et menneske magt over mig, som jeg ikke kender? Det er så absurd som at dræbe et vildfremmed menneske, fordi det bærer en anden farve uniform. Dette er vanviddet, ikke begær og hengivelse! I vores samfund skjuler man autoriteten ved at gøre den så fjern som muligt og gør dermed herskerne ganske ansvarsfri. At ombringe denne Leviathan et vor tids verdensskabende dragedrab. Ulve er fornuftige dyr, når en flok bliver så stor, at autoriteten ikke længere føles naturlig, deles den opp i to. Dette og dette alene kan bestemme samfundenes størrelse og det ganske frivillige samarbejde imellem dem. Nogle mennesker vil vælge at være deres egen kommune. De erklærer os næppe krig, så længe vi respekterer deres suverenitæt. 11. september har lært os, at dette ikke er idel utopi, men blodig virkelighed: [585] Verden er ved at falde sammen. De tekniske fremskridt, fra kommunikation til våben, har ikke stabiliseret den, men destabiliseret den irreversibelt. Vi kan ikke længere skabe verden med Pravda og Isvestija eller sende et kompagni kosakker ud. For de mange vil informationsmængden være desensitiviserende, men de få vil finde, hvad de skal bruge. De leende løver er endelig på vej, men uden råhed og grusomhed, for hvis de ikke er styret af intelligens og forståelse, vil de gå samme vej som andre selvbestaltede verdensfrelsere. ”Diese Toleranz und largeur des Herzens, die alles verzeicht, weil sie alles begreift”, der for Nietzsche og hans nationalsocialistiske bøller er den største last, må for disse nye krigere være den største dyd. Forståelse må være deres våben, ikke blot den forståelse, de bibringer andre, men deres egen forståelse, som gør det muligt at se mennesker i alle mennesker, og ikke blot racefæller eller partikammerater. Hvis noget i denne verden er større end kærligheden så er det venligheden. Således taler den sande Antikrist.
Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del IX: Meros, kapittel 7: Varulven (s. 596): Vi kan tolke dette positivt eller negativt, men kendsgærningene er ret umiskendelige. Der er ingen tvivl om, at adelen så sig selv som bøndernes beskyttere – hvilket er det faste alibi for enhver undertrykkelse – men de besvarede også deres magtposition med alle midler. Man kan spørre sig selv, hvordan det nogen sinde lykkedes mennesket at tæmme ulven, men for nylig har et russisk eksperiment kastet lys over dette punkt. Man begyndte med en generation af almindelige sølvræve, men lod kun de eksemplarer parre sig, som var mindst tilbøjelige til at bide mennesker. Efter fire generasjoner var dyrene tamme, og efter ti opført de sig i enhver forstand som hunde. Efter denne metode ville det med andre ord blot tage to århundreder at frembringe en genetisk determineret underklasse. Den menneskelige intelligens ville naturligvis lette processen yderligere. Som hos os ville drab i yderste konsekvens være det eneste mulige forsvar, som passende kunne belægges med dødsstraf. I overklassen kunne magten være arvelig, således at den gik til den bedst egnede. Potentielle oprørere kunne indsluses i overklassen og gøres medansvarlige for denne, ligesom vi i dag uddanner særlig ”intelligente” børn at de udsugede til udsugere.
[608] Der kan altså, som Parmenides udtrykker det, ikke være nogen ikke-væren, selv ikke-væren bliver væren, når den erkendes, hvorved det erkendes, at der er erkendelsen, der gør ikke-væren til væren. Ja, det er den slags sludder man kommer ud i, når man vil tale om det, der ligger på den anden hvælving – læsere af Upanishaderne vil genkende stilen.
[608] feil
[622] Herre-slavinde-forholdet er naturligvis det mest intime, der findes, eftersom det savner ethvert forbehold.
Utdrag fra ”Det Overnaturlige” av Erwin Neutzsky-Wulff. Del X: Epignosis, kapittel 2: Elevatoren (s. 626): De behandler simpelt hen og ganske legalt, verden som det, den er, et bevidsthedsfænomen, og går så i gang med at undersøge, hvad der ligger bag de forskellige fremtrædelsesformer, ligesom et barn, der havde set en film tre gange, kunne finde på at skille fremviseren ad i stedet for. For de andre børn der aldrif havde vendt sig mod fremviseren/hulens indgang, ville dette naturligvis være ren obskurantisme – idet det nysgjerrige barn afbryder lysstrålen ligesom ubehøvlede personer, der introducerer skyggeænder i ”Casablanca” (magi). Den første forudsætning for at forstå de, overnaturlige fænomenologi er således at acceptere og forstå, at den eksklusivt naturlige verden er en naivisme. Hvis vores vidunderbarn kunne få ro til det, ville det først støde på et blændende lys. Først når det var lykkedes ham at åbne aperturet, ville han have mulighed for at undersøge filmstrimlen. Han ville da straks opdage, en hel del forunderlige ting. For det første ville han konstatere at det, der på lærredet fremtrådte som tid, bevægelse, og så videre, var noget andet (nemlig en serie med billeder med små indbyrdes forskelle) han ville med andre ord til sine kollegers bestyrtelse påstå, at sådanne ting som tid og bevægelse var illusioner, skønt de rent faktisk oplevedes af disse. Dernæst ville han konstatere, at filmens genstande, ja personer kun var skygger af en mere permanent realitet, filmstrimlen. Han ville indse, at alle Humprey Bogarter, der hævner sig verden rundt, kun var manifestationer af en eneste, hvis bolig ikke var i nogen biograf. Måske ville han finde den i Beverly Hills og dukke op med sin autografbog, kravle over en mur, omgå et par vagte og hunde og dukke op på Bogeys dørtrin. Måske ville han endda være glad for besøget, hvis nu vores prodigium virkelig var den eneste, der havde været i stand til at finde frem til huset, i hvilket tilfælde det ville være ekstremt vanskeligt for skuespilleren at medvirke i flere film – hvad så, om de hjemme i børnehaven ikke vil tro på, at han har besøgt den fjerneste stjerne. Så skulle de nemlig selv vove sig forbi slikbutikken i foyeren. Opmuntret af sin succes ville han måske endda ønske at vide noget om fremviserens mekanisme. Hvad er det overhovedet, der gør alle de små billeder til virkelighed på lærredet? Han ville nu virkelig være langt ude eller langt inde, han ville ikke længere tale om privatdetektiver og ridderfalke, men om halogenlamper og drivremme. Han ville kort sagt være nået dertil, hvor alle ”ting” og mennesker kommer fra og går til når teppet går ned. Han ville på en måde være ”død”, og hans eventuelle kærlighedsaffære med Ingrid Bergman en art transcendent nekrofili. [… (Chandogya-Upanishad)]
Selvfølgelig er alle dyrene allerede døre på den måde – de ser aldrig på lærredet, deres virkelighed er ikke på denne måde sekundær. Hvis vi kunne blive som de, ville vi således allerede have passeret linsen. Hvor elaborat en sådan analogi end er, dækker den dog aldrig helt. Hvis den forhåndenværende skulle opfylde dette krav, skulle også biografsalen, ja fremviseren kunne ses på lærredet – som en skygge naturligvis, ligesom vi kan tage en hjerne ud og lægge i vand. Naturligvis er de egentlige myter en hel del mere sofistikerede. Til gengæld overholder de så ikke filmens logik – de repræsenterer jo det overnaturlige. For den, der er tilstrækkelig opslugt af filmen, er dette naturligvis nok til at desavouere dem. Men for sådanne vil nærværende værk heller ikke eksistere. DET OVERNATURLIGE er med andre ord en nøgle til DET OVERNATURLIGE, fordi det er en OVERNATURLIG bog. It’s not really a book at all, is it? Anmelderne vil helhjertet samtykke. Forkastelsen er naturligvis af nødvendighed gensidig: [… (Brihadaranyaka-Upanishad)]
[652] For første gang – for some time – anskuer vi verden som det, den er (så tæt vi kan komme), en anskuelsesform, hvis modus operandi følgelig er anskuelsens. I forkortet form bliver spørgsmalet da, hvordan vi skaber verden, eller mere præcist, hvordan verden bliver til igennem anskuelsesformer som ”vi”, ”jeg”, kausalitet, osv.
[653] [!] Denne [neurale] hæmning er altså ikke blotte og bare skyklapper, men det, der giver vores verden ”mening” - godt nok en begrænset mening, men til gengæld en der – netop i kraft af denne begrænsning – er kommunikerbar.
[655] Det religiøse columbusæg er kvindens selvudslettende kærlighed.
[656] Hvis vi skal forstå liv og kærlighed, verdens dynamiske grund, er det kun religionen, der kan give os svar. Omvendt er den forståelse, som er oplevelse, umulig som andet end et kærlighedsforhold. Denne kærlighed udspringer atter efter mystens kærlighed til sin Herre, som først og sidst er en kvindes forelskelse i en mand.
[673] feil
[675] Igen vil bogen nok være ungefær lige afhold blandt demytolgiserende freudianere og chakrastimulerende terapeuter, og spørgsmålet melder sig med stigende insistens, om forfatteren prøver at vinde en national upopularitetskonkurrence. […] Man kan ikke trække alle gulvtæpper væk på en gang. Nuvel, men det er altså sådan, fugleunger lærer at flyve. […] Neutzsky-Wulff er Neutzsky-Wulff. På en måde er det det værste, man kan sige om mig. Desværre er det nok også det bedste.
[676] Tilbage står læseren med bogen i hånden, og – utroligt som det må lyde – er den skrevet til ham. Det er nu vores særlige folie à deux. Jeg tror, jeg kan skrive, og han tror, han kan læse. Men bokens vinger bærer.
Litteraturhenvisninger [679-686]
13 John Milton: Comus 26 Lord Byron: Don Juan 27 Jonathan Swift: 27 Friedrich Nietzsche: 32 Alfred North Whitehead: 33 Platon: Staten 39: 43 David Hume: An Enquiry Concerning Human Understanding 45 George Berkeley: A Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge 46 Friedrich Nietzsche: Der Antichrist 46 John Stuart Mill: On Liberty 48: 48: 49 Hesiod: Værker og dage 51: 51: 52: 54: 61 Lewis Caroll: Alice's Adventures in Wonderland 63 Lewis Caroll: The Hunting of the Snark 64 Lewis Caroll: Through the Looking-Glass 69 Jean Cocteau: Opium 73 William Shakespeare: Macbeth 73: 78: 79 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 83: 84 William Blake: The Marriage of Heaven and Hell 85 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 86 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 87 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 89: 98: 100: 104 Johann Wolfgang von Gøthe: Faust 106 William Shakespeare: Othello 107 William Blake: Auguries of Innocence 107: 110: 112: 114 Hesiod: Værker og dage 120: 123: 124: 126: 127: 127: 128 Zohar 129: 133: 133: 134 Lord Byron: Childe Harold's Pilgrimage 135: 138 Ovid: Metamorphoses 152 Hesiod: Theogonien 155 Ovid: Metamorphoses 157: 159 Friedrich Nietzsche: Die fröhliche Wissenschaft 159: 159: 160 Vergil: Eclogæ 163 Ovid: Metamorphoses 174 William Shakespeare: The Taming of the Shrew 177: 178: 179: 180: 184: 188: 189: 192 Ovid: Fasti 193 David Hume: A Treatise upon Human Nature 195 Ovid: Metamorphoses 197 Baba Yaga 203: 204: 204: 207 Homer: Til Aphrodite 209 Euripides: Bakchanter 214 Euripides: Ifigenia i Aulis 215 Euripides: Ifigenia hos Taurerne 219: 220: 220: 221: 221: 229 Zohar 231: 233: 235: 236: 236: 237: 237: 239: 239: 240: 240: 240: 242 Zohar 245: 250 Zohar 254: 254: 256: 256: 257: 257 Zohar 257: 258: 259 Charles Baudelaire: Les fleurs du mal 263: 264 Zohar 264: 265 Zohar 274 Parmenides: Om naturen 276: 276 Parmenides: Om naturen 277: 277: 280: 281 The Thunder 285 William Blake: Auguries of Innocence 288: 289: 290: 293: 301: 304: 304: 304: 304: 305: 306: 310: 310: 312: 314: 314: 316: 317: 318: 319: 321: 323 William Shakespeare: Hamlet 323: 326: 328: 331: 338: 336: 337: 342: 346: 347 John Milton: Paradise Lost 348: 348: 348: 348: 351: 351: 351: 353: 355: 355: 355: Jonathan Swift: Thoughts on Various Subjects 357: Edgar Allan Pø: A Dream within a Dream 358: 365: 366 Teresa af Avila: Den hellige Teresa af Avilas liv fortalt af hende selv 369 Chretien du Troyes: Le Conte du Grål 376: Cervantes: Don Quixote 378 John Milton: The History of Britain 380: 382 Henrik Ibsen: Peer Gynt 383 Lord Tennyson: The Lady of Shalott 387: 392 Nonnos: Dionysiaca 397 John Milton: Paradise Lost 397: 399 John Milton: Paradise Lost 400 Chretien du Troyes: Le Chevalier de la Charette 410: 412 T. S. Eliot: The Hollow Men 414: 417 Ovid: Metamorphoses 418 Euripides: Bakchanter 418 Homer: Odysseen 423: 424: 425: 426: 427 Jacob & Wilhelm Grimm: Kinder und Hausmärchen 431: 431: 431 William Shakespeare: The Merchant of Venice 432: 433: 433: 433: 434: 437 Jacob & Wilhelm Grimm: Kinder und Hausmärchen 444: 445 Havamal 459: 461: 464: 465: 473: 476: 477: 478: 479: 483 Zohar 484: 487: 490 Platon: Staten 494 Bogen om aktualisation 495 Hesiod: Theogonien 495 William Shakespeare: A Midsummer night's dream 495: 496: 501 Herodot: Historie 501: 501: 502: 504: 505:( hehe): 506 T. S. Eliot: The Rock 508: 512: 514: 515: 519: 523 Gnostisk formel 523: 524: 525: 528: 533 Le Grand Grimoire 533: 534: 534: 535: 536: 536: 540: 541: 543: 544: 545: 546: 549: 551 Erich Fromm: The Sane Society 552 William Blake: Songs of Experience 556 Wolfgang Amadeus Mozart: Die Zauberflöte 564 Ludvig Holberg: Jeppe på Bierget 564 George Orwell: Animal Farm 565 Richard Wagner: Die Revolution 568 Richard Wagner: Der Ring des Nibelungen 575 Friedrich Nietzsche: Jenseits von Gut und Böse 575: 576 Friedrich Nietzsche: Der Antichrist 579: 581 Richard Wagner: Die Revolution 586 Jean de la Fontaine: Fables Choisies 588 Ovid: Metamorphoses 589: 590: 581: 591: 592 Vergil: Eclogæ 593: 594: 594: 596: 599 Ordsprog 600 Johann Wolfgang von Gøthe: Faust 600: 600: 601: 603 John Milton: Comus 604: 606: 607: 609: 612: 613 Erwin Schrödinger: Meine Weltansicht 614 Albert Einstein 619 Lord Byron: Manfred 623 Ovid: Metamorphoses 627: 627: 628: 629: 629: 629: 631: 632 Ovid: Metamorphoses 634: 635 William Shakespeare: A Midsummer Night's Dream 642: 644: 648: 650: 654 Walt Whitman: Leaves of Grass 656: 664: 670 Walt Whitman: So Long! 673 Ovid: Metamorphoses
Enhver dynamik har sit objekt, og derfor er enhver kraft en forpligtelse. Jo stærkere vi er, jo mere bundne er vi. [Det Overnaturlige, Christeria]
Spørsmål: Er det ikke det som skiller oss fra dyr, den ikke-forplantningsforklarede seksualitet? [125] Hvordan unngikk de tempelprostituerte å bli gravide?
[Idé: Jegerens inspirasjon. Bok til moderne jegere og generell oppfordring til friluftsliv og det å søke tilbake til naturen]